Posted in Din kant, Din kerne, Mester og byggeleder, Topleder

Hvad er din unikness?

Hvad er din kant?

Hvad er din kerne?

Hvad er din unikness?

De 3 spørgsmål kan være vildt svære at besvare selv, med mindre man har øvet sig i at se og italesætte det og selv der kan det stadig være svært.

Nogle gange må jeg også selv ud og spørge mine omgivelser, hvad det er de mener kendetegner mig og hvorfor jeg på nogen måde skulle være mere interessant end den pakke rugbrød, der ligger henne i brugsen og venter på at blive købt af en kunde.

Sammenligner du dig selv med et rugbrød Anita, nu rabler det da for dig!

Næhhh det gør det ikke, for selv om det er et rugbrød og jeg er et menneske, så er vi begge på hver vores måde til salg og ligesom rugbrødet venter jeg på at en kunde får øje på mig og også får lyst til at købe ind på det de ser og oplever.

Og… ligesom rugbrødet mugner jeg lidt over tid, bliver uinteressant og urelevant – hvis ikke jeg er opmærksom.

Der er ikke nødvendigvis så lang vej mellem at være interessant til at blive urelevant.

Når jeg hjælper ledere eller andre med at finde deres unikness, deres kant og deres kerne, så kommer de faktisk ofte og føler sig urelevante eller i hvert fald har de svært ved lige præcis at sætte ord på, hvorfor netop de skulle være mere interessante end så mange andre.

Nogle bliver alt for korte og specifikke i deres udtryk, så det indtryk man oplever er, at de er kolde og kyniske. Andre bliver alt for bløde og har alt for lange forklaringer inden de kommer frem til deres budskab og de opleves ofte som værende for ufokuserede og ikke resultatorienterede nok.

Fælles for begge typer her er, at de ofte har deres unikness lige før det punkt, hvor de bliver for meget til enten den ene eller den anden side.

Det er bare så pokkers svært at få øje på de detaljer selv, for de er helt fyldt op af at levere godt nok. Måske kender du det fra andre situationer:

  • Det er godt at tale, men mindre godt at tale over sig
  • Det er godt at være præcis, men man kan også blive for punktlig
  • Det er godt at være ordentlig med sine ting, men det kan være dræbende at være for perfektionistisk
  • Det er godt at kunne være kreativ, men det er ikke godt når det er brugt for meget i f.eks. bogføringen

Som Jonny Cash nok ville have sagt: Walk the line

Og dog… her er det en anden linje du skal gå på. Du skal gå balance lige der, hvor du hverken er for meget eller for lidt og alligevel har fået din personlige kant (der hvor du differentierer dig fra andre) vist sammen med kernen i dig (det menneske du reelt er). Når disse faktorer går op i en højere enhed, brænder du igennem fordi du er unik og vi andre kan se din unikness.

En af de ledere jeg har hjulpet med at finde sin unikness sagde sådan her, da han havde haft sin første session med mig:

 ”Anita er skarp. Hun forstår at lytte, men også at udfordre dig på at finde din kant og dit budskab. Hun formår at skære ind til benet, guide dig, og er super konkret i sin feedback. Resultatet er, at du finder frem til dit budskab, hvad du står for og ind til din kerne”.
En leder i jobskifte

Det behøver ikke at tage lang tid at finde din unikness.

Det afhænger dog af:

  • Hvor godt du kender dig selv
  • Om det er generelt eller alene til en specifik situation du har behov for at kende den fx en jobsamtale
  • Om du er i stand til at lytte til dig selv
  • Om du tror på dig selv og er klar til at stå i dit lys og skinne
  • Om du er åben for input

Det handler om at sætte dig selv i spil i både liv og ledelse.

Gør du det, står du i dit lys, så vil du opleve, hvordan din verden åbner sig for dig, på en måde du endnu ikke har oplevet.

Kender du din unikness, din kant, din kerne???

Anita Hummelshøj Mikkelsen

#Foredrag #Ledersparring #Retreat

Forfatter

Du inspireres til at finde din kant og din kerne, så du performer maximalt. Top- og mellemledere er dem jeg primært beskæftiger mig med. #Foredrag #Ledersparring #Retreat Jeg har virksomheden Hummelshøj

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s