Posted in Din kerne, Ikke kategoriseret

Kan du ik’ sige tak eller hvad…?

Hvornår har du sidst sagt TAK? Til hvem? For hvad? Og hvorfor?

’Tak er kun et fattigt ord’ siges og synges der…men når vi bruger det skaber det stor værdi. Det vækker følelser, du glædes og det er som om varmen omkring hjertet øges.

Tak er et fantastisk ord og beslægtet med det er taknemmelighed. Når du ser på dit liv, uanset om det er i privat-, fritids- eller arbejdsmæssigt henseende så er der så mange vinkler at anskue det ud fra.

Den vinkel jeg vil antage i dag er den taknemmelige.

Forestil dig, at du sidder i biografen og ser en dokumentarfilm omhandlende dit eget liv. Den er spændende og skaber grobund for nye refleksioner omkring den del af livet du har levet og om den del du som endnu venter.

Når jeg går i biografen, kan jeg godt lide en film med et indhold, som berører mig og jeg vil gerne følelsesmæssigt trækkes ud i yderligerhederne lige fra gråd, over raseri og fortvivlelse til at møde kærligheden, morskaben og vildskaben.

Når filmen så nærmer sig sin slutning elsker jeg bare når den er lykkelig eller positivt eftertænksom. Jeg hader at forlade biografen i nedtrykt sindstilstand fordi filmen endte ulykkeligt eller trist.

Hvilke følelser skal være med i din film?

I denne dokumentar, er du hovedpersonen og det er dig, der træffer valgene og foretager prioriteringerne undervejs… det er dit liv, som fremtoner på lærredet, på godt og på ondt – intet er udeladt. Hvis du gik i biografen lige nu i dit liv, hvor vil filmen så udspille sig og hvad vil være din stemning – hvordan vil filmen slutte?

Lige nu, kan du stadig nå at ændre på filmen, du kan nå at lave sceneskift og justere på musikken og handlingen… Hvis dit liv var denne film, hvad vil du så ændre for at den får en god slutning? En slutning, som du kan lide og som vil give mening for dig.

Du er instruktøren,
du bestemmer.

Et af de ord jeg stoppede op ved for nogle år siden, var ordet TAK.

Jeg har altid kunnet sige tak, men jeg har ikke altid kunnet bede om hjælp. Siden jeg valgte at hovedpersonen i mit liv skulle lære at bede mere om hjælp og blive bedre til både at sige tak, men også at være mere taknemmelig for det, som hun allerede havde, siden da, er mit liv vokset på alle måder.

Livskvaliteten er højnet betragteligt, hvilket også har bevirket at hverdagsglædesniveauet et steget.

Hvad er det så jeg har fået hovedpersonen til, i den justerede udgave af dokumentaren?

  • Det er, at bede om hjælp når det vil være dejligt at få hjælp (har opdaget at folk gerne hjælper også selv om jeg ikke er på dødens rand)
  • Det er, at sige TAK for både stort og småt, at værdsætte mine medmennesker meget mere (ikke alene være glade for at de er her, men virkelig være taknemmelig for, at de er i mit liv)
  • Det er, at være taknemmelig for alt lige fra, at jeg er vågnet og er rask over, at jeg har succes i arbejdet og til, at jeg har fundet nøglen til at skabe min egen dokumentarfilm (og ikke mindst udleve den med en højnet bevidsthed)
  • Det er, at jeg ved, at jeg hele tiden har handlekraften hjemme hos mig selv (når jeg vælger den til og husker at bruge den)

Hvad er det i din film du gerne vil justere?

Jeg ved, at både TAK og taknemmelighed også kan gøre en positiv forskel for dig, for dit liv og også for din arbejdsplads, din virksomhed og hvor du ellers færdes.

Skal TAK og taknemmelighed også mere på banen hos dig?

Sig til, hvis du behøver inspiration og en samarbejdspartner på vejen, for så hjælper jeg gerne.

#Foredrag #Ledersparring #Retreat

TAK fordi du læste med, det er jeg taknemmelig for 😉

Anita Hummelshøj Mikkelsen

http://www.hummelshoj.net

Posted in Din kant, Ikke kategoriseret, Mellemleder, Mester og byggeleder, Topleder

2 enkle spørgsmål, der kan forbedre din ledelse med det samme

”Jeg er ikke som de andre, jeg er noget for mig selv…” lyder det i en sang jeg erindrer at have hørt gennem min opvækst i det vestjyske.

Og ja, jeg er sgu ikke som de andre, for jeg vil faktisk hellere være noget for mig selv om end det også kan give nogle grove hak i tuden, når jeg har fået den stukket for langt frem. Men… min erfaring er, at jeg overlever, reflekterer, lærer og går styrket videre på livets vej.

Jeg har altid haft en fantastisk god tillid til min mavefornemmelse og har oplevet masser af gange, at det er når jeg får lyttet til den, at jeg foretager mig de bedste valg i livet.

Anita Hummelshøj Mikkelsen

De bedste valg er ikke altid det samme som de letteste valg. Det har også krævet blod, sved og tårer at holde fast i det jeg har kunnet mærke, var bedst og mest rigtigt for mig. Sådan er det og det er okay, for det er livet, når det er bedst.

Først skal vi bare lige omkring, hvornår det er, at vi ’glemmer’ at stille disse to spørgsmål eller ikke har lyst til at stille de to vigtige spørgsmål.

Mange gange glemmer vi at stille os selv et par meget vigtige spørgsmål – skal nok komme til dem om lidt.

Vi stiller os sjældent de vigtigste spørgsmål, når vi kan se at den kortsigtede løsning kan give os en glød, vi kan varme os ved lidt endnu.

Anita Hummelshøj Mikkelsen

Ja, så virker det, lige der, helt uoverskueligt at skulle satse mere langsigtet – også selv om gevinsten oftest er større ved at vente.

Vil du have en 100g chokoladebar nu, hvor du virkelig mærker du trænger eller vil du vente 4 uger og så få en 500g chokoladebar? Det er her og nu du mærker, at du trænger. Og din hjerne vil gerne tilfredsstille din krops længsel efter en sukkerbelønning, så mange vælger 100g nu og slår sig til tåls med ”at det jo ikke er sikkert behovet stadig er der om 4 uger”. Men… det er det… og chokoladen er spist… Jagten på den næste kortfristede belønning sætter ind!

Overført til arbejdslivet er det i disse situationer:

  • Når du laver en midlertidig plan i stedet for at lave en gennemtænkt langsigtet strategi.
  • På kontoret: når du stiller kaffekoppen, lægger brochuren, stakker arbejdssedlerne på kontorbordet og møder ind til et værre rod dagen efter. Frem for at lægge tingene på plads med det samme eller ved dags afslutning.
  • På byggepladsen: når du ikke ruller kablerne ind, men lader dem ligge ude i mudret, når du kaster værktøjet ind i containeren i stedet for at få tingene på sin rigtige plads med det samme eller ved dagens afslutning.
  • Når du vender det blinde øje til den konflikt, der har været under opsejling i nogen tid og om lidt er ved at eksplodere om ørerne på dig, fordi du ikke fik den taget i opløbet.
  • Når du kun får tænkt på at nu skal medarbejderne også snart melde ferie ind, hvis du skal nå at lave en plan frem for at lave en skabelon en gang for alle, som du kan hænge op i god tid og så alle i god ro har overblikket over ferieperioden på arbejdspladsen og i de små hjem.

Er sikker på du har fanget hvad jeg mener.

Så nu er det tid til de to vigtige spørgsmål, når du vil gøre din ledelse bedre og bedre, dag for dag…

1: Hvad hæmmer mig i at gøre det, som er vigtigst i nuet?

2: Hvad fremmer mig i, at jeg når tingene på en ordentlig og fremsynet måde?

Gå lidt på opdagelse i din dag med disse to spørgsmål og fang de situationer, hvor du kan forbedre dig. For… du er ikke som de andre, du er noget for dig selv!

Derfor skal du vælge at gøre din ledelse bedre og bedre, skridt for skridt, dag for dag.

Anita Hummelshøj Mikkelsen

Spis elefanten i små bidder eller tag et skridt ad gangen – så skal du nok finde ud af, hvad der skal til for, at du er bedre og bedre i din ledelse.

Pst… lad nu være med at undervurdere værdien i at bruge 20 min. med refleksion, opdagelser og planlægning.

Måske ikke i dag, men over tid, vil du med disse to små spørgsmål opleve, at du forbedrer din ledelse og dit tidsforbrug – ikke kun en lille smule, men en hel del.

Afsæt tid i kalenderen: de 2 spørgsmål / 20 min. / 1 x ugen / i 3 måneder og oplev forskellen.

God fornøjelse med at finde lidt mere af din kant og din kerne.

Støtte og opbakning, Anita Hummelshøj Mikkelsen

Brug for hjælp?